Anders Haahr

Den fantastiske luftighed er sivet ud

Forlag: Information | Udgivelsesdato: 4. oktober 2008

Han svævede over græsset med en lethed uden lige, men nu har letheden fundet et leje for tennisfænomenet Roger Federer. Sådan lyder analysen fra tidligere topspiller Torben Ulrich, der her på sin 80-års fødselsdag fortæller om en tennisverden, der er blevet ’komisk i sin alvor’, men stadig kan begejstre.
 
En typisk gengivelse af Roger Federers karriere lyder omtrent således: Han skabte for alvor opmærksomhed omkring sig selv i 2001, da han slog selveste Pete Sampras i kvartfinalen ved Wimbledon. Herefter fulgte et par år uden de helt store resultater, inden han i 2003 vandt Wimbledon. Det blev starten på mere end fire års dominans, sejre afløste sejre ved US Open, Australian Open, Wimbledon, Masters Cup, han uddelte ’æg’ i finalerne, satte sig tungt på verdensranglistens førsteplads, slog et utal af historiske rekorder, der synes ingen ende på det. Men så kom 2008…

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere