Anders Haahr

En fortælling om at være træt

Forlag: People’sPress | Udgivelsesdato: 25. august 2017 | Antal sider: 303

Anders er udmattet. Hver dag vågner han med en krop af bly. Fra tidligere at kunne spille tennis i timevis bliver han nu forpustet af at gå i Netto. Lægerne finder spor af borrelia og et svækket immunforsvar. Det kan også være leveren, den er gal med? Eller lymfesystemet? Måske er det bare kærestesorg. Efter et års forgæves rundtur i det danske sundhedssystem rejser han til et lille ayurvedisk behandlingssted på et bjerg i Indien. Her møder han en række personer fra hele den vestlige verden, der alle har søgt tilflugt fra hverdagens vrimmel for at finde ro og hjælp til at overvinde alt fra stress og overvægt til kræft og kronisk træthed.

 

EN FORTÆLLING OM AT VÆRE TRÆT er historien om en måned på et bjerg i Indien. Om desperationen ved at være syg uden at kunne få en diagnose. Om at sætte tempoet ned, lægge livet om og acceptere en krop, der ikke længere står til rådighed for viljen.

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere